mandag den 31. august 2009

Lejlighed i Rio... juhuuuu!

Min 1. dag i Rio startede med en kort guidet tur af Bjørn, som har boet her i 9 måneder. Turen endte på stranden, hvor vi mødtes op med Bjørns venner - to danskere (Jon og Jonas) og nogle argentinske gutter, som tilfældigvis bestyrer det hostel jeg boede på. Jon har boet i Rio de sidste 6 år og meget integreret - en god person at kende her. Om aftenen tog vi alle i byen i et område kaldet Lapa.
Lørdag var en kaotisk dag, hvor vi (Brian, hans kæreste Lotte og jeg) skulle forsøge at underskrive lejekontrakt, betale husleje og depositum, samt flytte alle vores ting. Alt sammen noget, som ikke er lige til, når det meste foregår på portugisisk, og man ikke kender standarden og kutymen inden for boligleje. Vores udlejer Mario - en gammel mand i 70'erne, som mest af alt ligner en gammel mafiaboss a lá Rio - ville have alle 3 måneders husleje plus depositum på én gang, hvilket var svært at fremskaffe i kontanter, da banken havde lukket, og man ikke kan hæve så mange penge på under 24 timer i hæveautomaterne. Vi har haft lidt svært ved at finde ud af om vi kunne stole på ham og hans kontrakt på portugisisk, men vi greb chancen, skrev under, og lagde alle pengene kontant. Selvfølgelig  efter at have forhørt os hos vores danske og argentiske venner, som synes det lød som en god handel, og inden for Rio'iansk kutyme. Vi krydser fingre for alt går vel!

Vi er nu flyttet ind i lejligheden, og har været ud at købe sengetøj plus andre praktiske ting, som vi ikke kunne undvære i vores lille Rio liv. Billeder fra lejligheden og vores lokalområde (Leme) kan ses i mit billedealbum. Adressen Gustavo Sampaio 438, Leme, Rio de Janeiro, Brazil, hvis nogen skulle være interesseret i dette.

Fra Første dage i Rio
I morgen skal Brian og jeg ud på universitet og betale for skoleopholdet, samt have praktisk information om studiestart. Første undervisningsdag er 8. september. Derudover skal vi købe lidt flere praktiske ting til lejligheden, købe brugte cykler, få et lokalt telefonnummer og spille fodbold. En af de kommende dage er min plan at lave et indlæg med kort info om Rio, så alle har en lille mulighed for at forstå, hvad Rio er for en størrelse.

fredag den 28. august 2009

Første morgen i Rio

Fra Første dage i Rio
Lidt fra morgenmadsbuffeten, som bl.a. består af friskpresset juice og cheese cake... Her sidder jeg i gården og hygger med morgenmad og internet.

Om lidt skal jeg ud og se på Rio med min ven Brian og hans buddy, Bjørn, som har boet i Rio de sidste 9 måneder, så jeg håber han kan give lidt god praktisk info.

Ankommet til Rio de Janeiro!!

Her er lige et kort indlæg fra Rio.

Jer er kommet frem efter en flyvetur, som gik over London og derfra til Rio. British Airways flyveren var langt fra fuld, så jeg havde hele sæderækken for mig selv, hvilket betød jeg kunne sove liggende - herligt!!

Lige nu sidder jeg på et hostel kaldet El Misti og får min første Caipirinha. Vi er 5 timer bagud, så det betyder, at klokken er omkring sengetid (1.01, brasiliansk tid), hvis altså jeg skal håndtere den lille tidsforskel på bedst mulig vis. I lufthavnen støtte jeg hurtigt på en taxichauffør, som kørte mig nemt og sikkerr til mit hostel, som i øvrigt ligger lige ved siden af det hostel, hvor min ven Brian og hans kæreste, Lotte, bor. I morgen kl. 11 skal vi ud og kigge på en lejlighed sammen i et område kaldet Leme, som ligger mellem Botafogo (min skole ligger) og Copacabana (den berømte strand).

Jeg glæder mig til at få mit først syn og fornemmelse af Rio...

lørdag den 22. august 2009

Klar til afrejse

Jeg sidder i øjeblikket og leder efter et hostel, som ligger i Botafogo området, hvor min skole også ligger. Dette vil blive mit midlertidig hjem, indtil jeg forhåbentlig finder en lejlighed med nogle andre udvekslingstuderende.

Derudover er jeg småt igang med at lære portugisisk via et "lydbånd" i mit iTunes. Jeg har aldrig haft det store sprogøre, men jeg synes da det går fremad. Nu kan jeg da snart sige: "hallo, jeg forstår ikke portugisisk, men jeg taler engelsk"