fredag den 25. september 2009

Min uskyld til brasiliansk fodbold er røget, og jeg er forelsket!

Estádio do Maracanã, også blot kaldet Maracana (Sydamerikas største fodboldstadion)blev indvidet i 1950, da Brasilen var værter for Verdensmesterskaberne. I finalen mødte Brasilien Uruaguy, og hele Brasilien var på den anden ende, hvilket betød, at stadionportene blev brudt ned og sæderne revet af – således var der plads til 210.000 fans. Desværre tabte Brasilien finalen 2-1 og anses som en af de største katastrofer i den brasilianske fodboldhistorie. Siden er mange store historier vokset ud af Maracana, hvor alle de 4 store hold fra Rio de Janeiro spiller (Botafogo, Flamengo, Fluminense og Vasco da Gama).

Stadion var i lang tid verdens største, men er af sikkerhedsårsager er det blevet reduceret over flere gange, og har i dag en kapacitet på 89.000 tilskuere (siddende), hvilket betyder, at det stadig er det største stadion i Sydamerika. I 2007 blev stadionet sidst sikkerhedsopgraderet fra 103.000 til de nuværende 89.000.


Kampen

Forventningerne var høje inden min debut som Maracana-tilskuer.En af verdens største stadions og med rygter om rablende skøre fodboldfans, der kaster rundt med alt fra romerlys, til døde kyllinger. Jeg tvivlede dog på rygterne oprigtighed…

Kampen stod mellem Flamengo, Brasiliens største hold i forhold til fans (nummer 12 i tabellen), og med ligatopscorer Adriano i angrebet, mod Guritiba. En klub som kæmper mod nedrykning, og uden de store stjerner. Kort beskrevet, så talte rygterne ikke hel sandt, da jeg ikke så nogle døde kyllinger blive kastet rundt, men taget i betragtning af, at vi sad i den rolige ende af stadion, så ville jeg ikke være overrasket hvis det virkelig fandt sted på de mest intense steder af stadion.

Jeg har lavet et lille klip med billeder og film, hvor man kan få et indtryk af stadionoplevelsen, selvom videokvaliteten selvfølgelig ikke er i top.

Jeg må ærlig talt sige, at mit bekendtskab til brasiliansk fodbold var meget begrænset før kampen, og må siges stadig at være det. Derfor har jeg også harft svært ved at vælge et hold, som jeg ville følge. Men eftermit Maracana-besøg, har jeg haft min bedste stadionoplevelse nogensinde, da stemningen er hel ekstraordinær og servicen ekstrem høj. Stemningen er måske ikke så intens som på engelske fodboldstadions og Faxe tribunen, men tæt på. Samtidig med de store følelser og intensitet, er der nemlig brasiliansk hygge med en masse trommer og brasilianske rytmer. Det gik rent ind i mit fodboldhjerte, og jeg har nu investeret i en Flamengo-trøje, og er klar til mange flere Maracana besøg…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar